Så er foråret her endelig! Kan I mærke det? Solen skinner, fuglene synger og alle er bare i en dejlig stemning! Gud hvor har jeg dog savnet det. Nu hvor det er slut med kolde, mørke, dage, skal der bages en masse. Jeg er fuldt i gang, og lægger ud med denne opskrift på durumboller. Super enkel opskrift, som alle kan finde ud af;)
Jeg vil gerne lige sige tak for alle stemmerne i afstemningen, som har kørt her den sidste måned. Jeg lytter til jer, og vil prøve, så godt som muligt, at opfylde jeres ønsker:)
Første opskrift i foråret kommer her!
Ca. 12 stk.
Det skal du bruge:
3 dl. mælk
25 g. gær
2 spsk olie
1 æg
1 tsk. salt
1 spsk. honning
200 g. durummel
400 g. hvedemel
Sådan gør du:
1. Lun mælken, og opløs gæren heri.
2. Tilsæt olie, æg, salt, honning og durummel.
3. Tilsæt hvedemelen lidt af gangen, og ælt godt sammen.
4. Lad dejen hæve i 45 min.
5. Form dejen til boller, og lad dem efterhæve i 30 min.
6. Pensl bollerne med mælk.
7. Bag bollerne i en 220 grader varm ovn (varmluft 200) i 15 - 18 min.
Elsker din blog! Det ser ud som om du bare er viiiiiildt god til at bage!!
SvarSlethttp://fashionrespect.bloggersdelight.dk/
Tusinde tak! Virkelig dejligt at høre;)
Slet//Frederikke