lørdag den 13. april 2013

Opskrift På Flútes

Så er der ny opskrift klar til jer! Denne gang står den på lækre flútes. Denne opskrift er virkelig super nem, og kræver kun 5 simple ingredienser. Jeg valgte at drysse med blå birkes og sesamfrø, men det er op til én selv. Disse flútes kan både bruges til morgenmad, frokost og aftensmad, eller til madpakken, når skolen engang åbner igen;)

Som I kunne læse i det forrige indlæg, er jeg lige nu igang med et surdejsprojekt. Surdejen har nu stået i 3 dage, og jeg kan næsten ikke vente til at komme igang med de lækreste surdejsbrød!

Her har I opskriften - God fornøjelse!
 3 stk.

Det skal du bruge:
50 g. gær
3 dl. lunkent vand
3 spsk. olie
2 tsk. salt
500 g. hvedemel

Sådan gør du:
1. Rør gæren ud i det lunkne vand.
2. Tilsæt olie og salt.
3. Tilsæt hvedemelen lidt af gangen, og ælt dejen godt.
4. Lad dejen hæve i 1 time.
5. Form dejen til 3 flútes, og lad dem efterhæve i 30 min.
6. Pensl flútene med vand, og drys evt. med blå birkes eller sesamfrø.
7. Bag flútene i en 225 grader varm ovn (varmluft 200) i 15 min.
8. Pensl igen med vand lige så snart flútene kommer ud af ovnen.

Følg Viva La Vanilla på Bloglovin'│Følg Viva La Vanilla på Facebook

Ingen kommentarer:

Send en kommentar