fredag den 24. august 2012

Opskrift På Drømmemuffins


I min klasse har vi en kageliste, så hver fredag skiftes vi til at tage kage med. I dag var det så min tur, og jeg valgte at bage drømmemuffins! Egentlig er det bare en drømmekage, men det gør det lidt sjovere at bage dem som muffins ;)

Her får i opskriften - God fornøjelse!


Ca. 18 stk.


Det skal du bruge:
300 g. sukker
3 æg
3 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
250 g. hvedemel
50 g. smør eller magarine
2 dl. mælk
______________________

150 g. smør eller magarine
100 g. kokosmel
250 g. mørk farin
½ dl. mælk

Sådan gør du:
1. Pisk æg og sukker til en luftig masse.
2. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker i en anden skål, og bland det så sammen med æggemassen.
3. Varm fedtstof og mælk i en gryde, og bland det i resten.
4. Fordel dejen i ca. 18 muffinsforme.
5. Bag dem i en 200 grader varm ovn (varmluft 180 grader) i 20 min.
6. Imens muffinsne bager, laves kokosmassen.
_______________________________________________________

1. Smelt smør sammen med mælk i en gryde.
2. Tilsæt den brune farin.
3. Kog massen op, og tilsæt kokos.

_______________________________________________________

1. Når muffinsne har bagt i 20 min., fordeles kokosmassen ud på dem.
2. Bag muffinsne i ydeligere 5 min.

Inspiration fra Amo

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar