lørdag den 29. september 2012

Opskrift På Madpakkeboller

Jeg sidder lige nu i København hos noget familie og har derfor ikke fået bagt de sidste par dage, men I skal selvfølgelig ikke snydes for nogle indlæg! I onsdags bagte jeg disse super lækre madpakkeboller, som jeg, for længe siden, fandt en opskrift på. Opskriften er bare så dejlig nem, og så smager de fantastisk!

Her får i opskriften :)

 Ca. 14 stk.

Det skal du bruge:
50 g. gær
2 dl. lunkent vand
2 dl. mælk
6 spsk. olie
1 spsk. sukker
1 tsk. groft salt
2½ dl. grahamsmel
2½ dl. durummel
2½ dl. havregryn
3 dl. hvedemel

Sådan gør du:
1. Opløs gæren i det lunkne vand.
2. Tilsæt mælk, olie, sukker og salt.
3. Rør grahamsmel, durummel og havregryn i.
4. Tilsæt hvedemelen lidt af gangen, og ælt dejen godt sammen.
5. Stil dejen til hævning i 45 min.
6. Form dejen til  ca. 14 små brød og lad dem efterhæve i 20 min.
7. Rids riller i brødene, og pensl dem med mælk.
8. Bag bollerne i en 220 grader varm ovn i ca. 15 min.

torsdag den 27. september 2012

Opskrift På Knækbrød

Da jeg idag opdagede, at vi havde en masse kernerester i skuffen, kom jeg til at tænke på, en opskrift jeg for land tid siden, fandt på Sofies Blog. Denne opskrift er grunden til, at jeg opdagede Sofies Blog, og idag er det en af mine yndlings blogs!

Her har i opskriften - God fornøjelse!
 Til ca. 30 stk.

Det skal du bruge:
1 dl. havregryn
1 dl. hørfrø
1 dl. solsikkekerner
1 dl. græskarkerner
1 dl. müsli
3,5 dl. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
2 dl. vand
1,25 dl. olie

Sådan gør du:
1. Bland havregryn, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, müsli, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.
2. Tilsæt vand og olie, og bland det godt sammen - og ja, dejen skal være klistret.
3. Hæld halvdelen af dejen ud på et stykke bagepapir, put et andet stykke bagepapir oven på, og rul dejen fladt ud (ca. 1 cm. tyk).
4. Gør det samme med den anden halvdel af dejen.
5. Læg det hele op på 2 bageplader.
6. Skær dejen ud i firkanter med et pizzahjul, og bag knækbrødene i en 200 grader varm ovn i ca. 20 min. 
7. Lad knækbrødene køle godt af inden de spises.

søndag den 23. september 2012

Følg Viva La Vanilla På Bloglovin


Kender du Bloglovin? Hvis ikke, kan du komme til det nu! 

Bloglovin er en slags Twitter, men i stedet for at følge personer, følger man blogs. Det er super smart! Man opretter en profil, følger sine yndlingsblogs, og hver gang der sker noget nyt på de blogs man følger, kommer det op på ens bloglovin profil!

Du kan også følge Viva La Vanilla på bloglovin! Du skal bare trykke på dette link, eller på Bloglovinkassen ude i siden :)

Håber I har en god søndag!

onsdag den 19. september 2012

Opskrift På Müslibarer #2

For et par uger siden lagde jeg denne opskrift på müslibarer ud på bloggen. I dag lavede jeg så en ny version af opskriften, som blev rigtig god! Jeg erstattede nogle få ingredienser men andre lækkerier, og her har I den nye opskrift :)

 Ca. 14 stk.

Det skal du bruge:
200 g. smør 
125 g. rørsukker
5 spsk. sirup
175 g. finvalsede havregryn
150 g. müsli
25 g. hvedemel
100 g. hakkede mandler

Sådan gør du:
1. Smelt smør og rørsukker sammen i en gryde.
2. Tilsæt sirup, og kog massen op.
3. Bland havregryn, müsli, hvedemel og mandler sammen i en anden skål.
4. Bland melblandingen i gryden.
5. Fordel den samlede masse ud i et fad (25x40 cm.).
6. Bag müslibarerne i en 220 grader varm ovn i ca. 20 min.
7. Lad müslibarerne køle af, og skær dem så ud.

tirsdag den 18. september 2012

Opskrift På Minipizzaer

I dag har jeg været hjemme fra skole, da jeg er syg. Jeg har brugt tiden på at bage disse lækre minipizzaer, som er perfekte til madpakken! De er super nemme at lave, og alle kan finde ud af det :)

Her har i opskriften!

 Ca. 12 stk.

Det skal du bruge:

Til pizzadejen:
25 g. gær
1½ dl. vand
½ spsk. olie
½ tsk. salt
100 g. fuldkornshvedemel
150 g. hvedemel

Tilbehør:
1 dåse tomatpuré
2 dl. vand
Skinkestrimler
Revet ost

Sådan gør du:
1. Opløs gæren i det lunkne vand.
2. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt dejen godt sammen.
3. Lad dejen hæve i 1 time.
4. Rul dejen ud, og brug en lille skål til at stikke små bunde ud.
5. Kom bundene på en bradepande.
6. Rør tomatpuré sammen med vandet.
7. Smør tomatsaucen ud på bundene.
8. Kom skinkestrimler og revet ost på.
9. Bag pizzaerne i en 220 grader varm ovn i 10 min.

mandag den 17. september 2012

Bryllupskager

Jeg har altid syntes, at bryllupskager var noget helt specielt. De er altid så flot pyntet, og så er de en del af en fantastisk tradition. I dag sad jeg og surfede lidt rundt på nettet, og faldt så over den her bryllupsblog. På bloggen er en masse billeder af unikke bryllupskager, og her har i mine 4 yndlings :) 

Nr. 1) Super tøset og fin!

Nr. 2) Enkel på den smukke måde!

Nr. 3) Classy!

Nr. 4) Sød og enkel!

søndag den 16. september 2012

Opskrift På Grovboller #2

I dag har jeg været sammen med min skønne veninde Matilde (tjek hendes blog ud her). Vi hyggede os med at bage, eller det vil sige, jeg bagte og Matilde tog billeder imens ;) Vi bagte disse lære grovboller fra Amo, og her har i opskriften!


 Ca. 14 stk.

Det skal du bruge:
50 g. gær
2 dl. mælk
80 g. margarine
1 æg
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
1 knivspids kardemomme
100 g. fuldkornshvedemel
450 g. hvedemel

Sådan gør du:
1. Lun mælken i en gryde.
2. Opløs gæren i mælken.
3. Tilsæt salt, sukker, kardemomme, æg og margarine.
4. Tilsæt fuldkornshvedemelen lidt af gangen.
5. Tilsæt hvedemelen, og ælt dejen.
6. Lad dejen hæve i 15 min.
7. Form ca. 14 boller af dejen, og kom dem på bageplader.
8. Lad bollerne efterhæve i 20 min.
9. Pensl bollerne med mælk.
10. Bag bollerne i en 250 grader varm ovn (varmluft 230 grader) i 12-15 min.
Inspiration fra Amo

fredag den 14. september 2012

Opskrift På Havrekiks Med Parmesan Ost

Min far havde fået den tossede idé at oliere vores køkkenbord, hvilket gjorde at jeg ikke kunne bage i 2 dage. I dag var bordet endelig klar igen, og så skulle der bages! Jeg havde for nogle uger siden fundet denne opskrift på havrekiks med parmesan ost, og de skulle altså bare prøves :)

Her får i opskrifter - God fornøjelse!
Ca. 20 stk.

Det skal du bruge:
150 g. hvedemel
75 g. grovvalsede havregryn
35 g. parmesan ost
1 tsk. bagepulver
80 g. blødt smør
1 dl. mælk
1 tsk. salt

Sådan gør du:
1. Bland mel, havregryn, parmesan ost, salt og bagepulver sammen.
2. Skær smørret i små tern, kom det i, og bland godt sammen.
3. Tilsæt mælken.
4. Hæld dejen ud på bordet, og ælt godt igennem.
5. Rul dejen ud i en pølse, og skær ca. 20 kiks ud.
6. Kom kiksene på en bageplade.
7. Bag kiksene i en 200 grader varm ovn i 12-15 min.
   Inspiration fra Kornkammeret

søndag den 9. september 2012

Opskrift På Chokoladekage

I går aftes havde min familie og jeg besøg af vores venner. Det var min opgave at stå for desserten, så jeg valgte at bage min absolut yndlings chokoladekage. Opskriften er fra kogebogen ''Krudtugler og kanelsnegle'' af Sif Orellana (tjek hendes blog ud her). Denne kage er helt bestemt værd at prøve!

Her har i opskriften :)

 6-8 personer

Det skal du bruge:
2 æg
270 g. sukker
4 spsk. kakao
½ tsk. salt
1 tsk. vaniljesukker
85 g. hvedemel
½ tsk. bagepulver
100 g. smeltet smør

Sådan gør du:
1. Pisk æg og sukker meget hvidt.
2. Bland mel, vaniljesukker, kakao, salt og bagepulver i en anden skål.
3. Bland æggemassen sammen med melet.
4. Tilsæt det smeltede smør.
5. Fordel dejen ud i en springform.
6. Bag kagen i en 190 grader varm ovn i 20-25 min. 
 

lørdag den 8. september 2012

Æblemost

I dag tog min mor og jeg ud til en lille gårdbutik, nord for Århus. Her købte vi alverdens grønsager, frugter og så denne lækre æblemost. Jeg elsker virkelig æblemost, og denne her er bare ekstra god! Plus, den kostede kun 25,- :)

Senere får I en opskrift på min absolute yndlings chokoladekage! 

Håber i nyder weekenden!

fredag den 7. september 2012

Opskrift På Cookies

I dag var der endelig tid til at bage igen, så da jeg kom hjem fra skole, gik jeg igang med at bage cookies! Jeg har én gang før bagt disse cookies, så jeg kendte opskriften i forvejen :)

Her får I opskriften - God fornøjelse!

 Ca. 15 stk.

Det skal du bruge:
75 g. blødt smør
100 g. sukker
50 g. brun farin
1 æg
150 g. hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
½ tsk. natron
½ tsk. salt
100 g. hakket chokolade

Sådan gør du:
1. Pisk smør og sukker sammen.
2. Tilsæt æg og brunfarin.
3. Bland mel, vaniljesukker, natron, salt og hakket chokolade sammen i en anden skål.
4. Bland melblandingen i smørblandingen.
5. Sæt dejen på en bageplade med to teskeer, og tryk dem lidt flade.
6. Bag kagerne i en 175 grader varm ovn, i 10-15 min.

Inspiration fra Arla 

onsdag den 5. september 2012

Græsk Yoghurt Med Ahornsirup Og Müsli

Jeg har haft så travlt her de sidste dage med lektier, aftaler o.s.v. at jeg slet ikke har haft tid til at bage. I går lavede jeg mig så en lækker skål græsk yoghurt med ahornsirup og müsli som eftermiddagsmad. Super lækkert mellemmåltid når man har lidt travlt! Det skal I helt sikkert prøve :)

lørdag den 1. september 2012

Opskrift På Chokolademuffins

Jeg fandt denne opskrift på bloggen MissMuffin, og jeg måtte bare prøve den af! Muffinsne blev virkelig gode og opskriften var okay let at følge...
Her får i opskriften :)
 Ca. 14 stk.
Det skal du bruge:
75 g. smør
185 g. sukker
1½ tsk. vaniljesukker
2½ dl. mælk
2 spsk. kakaopulver
200 g. mel
1 tsk. natron
100 g. kogechokolade
Sådan gør du:
1. Pisk smør og sukker sammen.
2. Tilsæt mælken.
3. Bland mel, kakaopulver, vaniljesukker og natron sammen i en anden skål.
4. Hak chokoladen groft, og bland i melen.
5. Pisk smørmassen og melen sammen. 
6. Fyld dejen i muffinforme.
7. Bag muffinsne i en 175 grader varm ovn i ca. 20 min.