onsdag den 27. marts 2013

Opskrift På Burgerboller

Sikke et skønt vejr det er i dag! Solen skinner så smukt udenfor, og sneen er næsten helt væk. Jeg har brugt formiddagen på at bage disse burgerboller. Opskriften fik jeg af Matilde, da jeg var hjemme ved hende igår. Det er en virkelig nem opskrift med helt enkle ingredienser. Jeg smagte en af bollerne til frokost, og jeg må sige, at resultatet er super godt, og bollerne er dejligt svampede;)

Her har I opskriften - God fornøjelse!
 16 stk.

Det skal du bruge:
3 dl. lunkent vand
50 g. gær
1 tsk. salt
2 spsk. sukker
½ dl. olie
1 æg
100 g. fuldkornshvedemel
600 g. hvedemel

Sådan gør du:
1. Rør gæren ud i det lunkne vand.
2. Tilsæt salt, sukker, olie, æg og fuldkornshvedemel.
3. Tilsæt hvedemelen lidt af gangen, og ælt dejen godt sammen.
4. Lad dejen hæve i 1 time.
5. Form dejen til 16 boller, og lad dem efterhæve i 30 min.
6. Pensl bollerne med æg og drys med sesamfrø.
7. Bag bollerne i en 225 grader varm ovn (varmluft 200) i 10-15 min.
 
Følg Viva La Vanilla på Bloglovin'│Følg Viva La Vanilla på Facebook

2 kommentarer:

  1. Jeg bager som regel burgerboller efter samme opskrift, og den er altså bare SÅ skøn! Aldrig fejlet, altid god - en favorit herhjemme :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne ikke være mere enig! Super opskrift:)

      //Frederikke

      Slet