torsdag den 10. januar 2013

Opskrift På Franskbrød #2

Gulerodsfranskbrødet fra sidste uge er nu spist, så i dag bagte jeg en ny version af dette franskbrød. Jeg tilføjede timian til dejen og dryssede brødet med havsalt. Begge ingredienser giver brødet en rigtig lækker smag, og dette franskbrød egner sig specielt til aftensmad. Husk at I altid selv kan ændre i grundopskriften, så I får et brød lige efter jeres smag!

Hvis I ikke har lagt mærke til det, kan jeg fortælle, at der i højre side af bloggen er kommet en afstemning. Her kan I stemme på hvilke opskrifter, I ønsker at se på Viva La Vanilla i fremtiden. Det ville gøre mig rigtig glad, hvis I stemte, så jeg kan fornemme hvad der er stemning for ;)

Her har I den nye version :)
 1 stk.

Det skal du bruge:
5 dl. vand
8 g. gær
1 tsk. honning
2 tsk. salt
1 tsk. timian
2 dl. havregryn
10 dl. hvedemel
Havsalt

Sådan gør du:
1. Rør gæren ud i det lunkne vand.
2. Tilsæt honning, salt, timian og havregryn.
3. Tilsæt hvedemelen lidt af gangen, og ælt dejen godt sammen.
4. Lad dejen hæve i 1 time.
5. Form dejen til et franskbrød, kom det på en bageplade og lad det efterhæve i 30 min.
6. Snit brødet med en kniv, pensl med mælk og drys med havsalt.
7. Bag brødet i en 200 grader varm ovn i 30 - 35 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar