onsdag den 9. januar 2013

Opskrift På Havregrynspandekager

Hvis der er noget, der er rigtig lækkert en regnfuld eftermiddag, så er det pandekager! Men der er bare lige det minus ved pandekager, at de på ingen måde er sunde, hvilket ikke er godt her i slankekurenes måned. Heldigvis kan man, med stort set alle opskrifter, lave en sundere version - og det er lige præsis, hvad jeg har gjort! Denne opskrift indeholde en masse havregryn og intet fedtstof udover det pandekagerne steges i. Og så smager de, efter min mening, endnu bedre end de traditionelle pandekager ;)

Her har I opskriften - God fornøjelse!
 Til 2 personer

Det skal du bruge:
2 æg
2 dl. mælk
1 tsk. honning
½ tsk. salt
1 tsk. bagepulver
60 g. havregryn
80 g. hvedemel
Smør til stegning

Sådan gør du:
1. Pisk æg, mælk og honning godt sammen.
2. Bland hvedemel, havregryn, salt og bagepulver sammen i en anden skål.
3. Pisk æggemassen og melblandningen sammen.
4. Steg pandekagerne på en pande i en smule smør.

søndag den 6. januar 2013

Viva La Vanilla - Nyheder

Som den skarpe læser nok har bemærket, er der sket en del ændringer her på bloggen. Ude i højre side er der først og fremmest kommet en ''Denne uges top 5''. Dette er de 5 mest læste indlæg i denne uge, og hver uge vil der komme en ny top 5. Lige nedenunder kan I se, at der er kommet en søgefunktion. Her kan I søge iblandt alle opskrifterne her på bloggen. Hvis I f. eks. mangler en opskrift på pølsehorn, kan I søge efter det, og komme direkte ind på opskriften, i stedet for, at I skal læse alle opskrifterne igennem. Smart ik?

Den største nyhed er nok at der er kommet en hel ny side ved navn ''Opskrifter''. Dette er et register hvor alle opskrifterne fra bloggen er skrevet ind under forskellige kategorier. Så kan man nemt danne sig et overblik ;)

Jeg håber I vil tage brug af de nye ting, og at det gør det nemmere for jer at finde lige det i søger efter!

//Frederikke

torsdag den 3. januar 2013

Opskrift På Gulerodsfranskbrød

Første indlæg i det nye år!
I dag er det første skoledag, efter en dejlig afslappende juleferie, hvilket også betyder, at der skal smøres madpakker igen. Derfor bagte jeg dette gulerodsfranskbrød, som tager udgangspunkt, i det franskbrød jeg bagte for er par måneder siden (tjek opskriften her). Jeg undlod honning, og kom i stedet for revet gulerod og solsikkekerner i dejen. Franskbrødet blev lige så lækkert som det andet og mætter helt fantastisk!

Jeg håber, at I alle sammen kom godt ind i det nye år, og at I ser lige så meget frem til 2013, som jeg gør :)

Her har I opskriften!
 1 stk.

Det skal du bruge:
5 dl. lunkent vand
8 g. gær
3 tsk. salt
3 store gulerødder
1 dl. solsikkekerner
2 dl. havregryn
12 dl. hvedemel

Sådan gør du:
1. Opløs gæren i det lunkne vand.
2. Tilsæt salt, revet gulerod, solsikkekerner og havregryn.
3. Tilsæt melen lidt af gangen, og ælt dejen godt.
4. Lad dejen hæve i 1 time.
5. Form dejen til et franskbrød, kom det på en bageplade, og lad det efterhæve i 30 min.
6. Snit brødet med en skarp kniv, og pensl med vand.
7. Bag brødet i en 200 grader varm ovn i 30-35 min.
Inspiration fra Haps!

søndag den 30. december 2012

Opskrift På Kransekage Af Mette Blomsterberg

Jeg håber, at I alle sammen har haft en fantastisk juleferie med jeres familier! Jeg har i hvert fald nydt hver eneste dag, og den er jo heldigvis ikke helt slut endnu. 
I morgen er det jo, som I forhåbentligt ved, nytårsaften, og i den anledning har jeg bagt min første kransekage nogensinde. Opskriften er fra programmet ''Det Søde Liv'', hvor Mette Blomsterberg tryller de lækreste bagerier frem. Resultatet, tja, jeg er egenligt godt tilfreds. Den er selvfølgelig ikke lige så fin som Blomsterbergs, men jeg er sikker på, at den smager lige så godt ;)

Her har I opskriften - God fornøjelse!
 Ca. 5-8 personer

Det skal du bruge:

Til kransekagen:
250 g. ren rå marcipan
75 g. flormelis
20 g. past. æggehvider

Til glasuren:
35 g. flormelis
20 g. past. æggehvider

Sådan gør du:
1. Ælt marcipan og flormelis godt sammen, og kom det i en skål.
2. Tilsæt de past. æggehvider.
3. Lad dejen hvile i køleskab i mindst 2 timer.
4. Rul dejen ud i to 40 cm. lange stænger.
5. Skær stængerne i henholdsvis 8 cm, 10 cm, 12 cm, 14 cm, 16 cm, 18 cm, 20 cm, 22 cm og en kugle til toppen.
6. Form stængerne til ringe, tryk dem lidt flade og kom dem på en bageplade.
7. Bag ringene i en 200 grader var ovn i 12 - 14 min.
8. Lad ringene køle af.
9. Pisk flormelis og æggehvider, og kom glasuren i en sprøjtepose.
10. Pynt og stable ringene til en kransekage.
 Inspiration fra Det Søde Liv

fredag den 21. december 2012

Opskrift På Julecookies

Hvis I har fulgt med på bloggen de sidste par måneder, har I nok efterhånden fundet ud af, at jeg har en stor svaghed for cookies. Derfor har jeg fremtryllet denne opskrift på Julecookies! Jeg brugte denne opskrift som grundopskrift, og tilsatte kardemomme, mandler og 3 forskellige slags chokolade. Så blev pludselig rigtig jul ;)

Så er det jo i dag, jorden efter sigende skulle gå under... Så er det jo godt, at jeg lige nåede at bage mine yndlings cookies :)

Her har I den lækre opskrift!
 Ca. 20 stk.

Det skal du bruge:
100 g. smør
100 g. sukker
50 g. brun farin
1 æg
50 g. hakkede mandler
50 g. hvedemel
50 g. havregryn
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. kardemomme
½ tsk. natron
150 g. chokolade (enten lys, mørk, mælke eller en blanding)

Sådan gør du:
1. Pisk smør, æg, sukker og brun farin godt sammen.
2. Bland mel, hakkede mandler, havregryn, vaniljesukker, kardemomme og natron sammen i en anden skål.

3. Hak kogechokoladen groft, og kom den i melet.

4. Pisk melblandingen sammen med æggemassen.

5. Sæt dejen på bageplader i små klumper med 2 teskeer.

6. Bag cookiesne i en 175 grader varm ovn (155 grader varmluft) i 12 - 15 min.

7. Lad cookiesne køle af inden de spises.

tirsdag den 18. december 2012

Opskrift På Vaniljekranse

Vaniljekranse er en fast del af December måned, og jeg glæder mig hvert år til at bage årets første potion. Jeg bagte disse kranse i sidste uge, og de er næsten allerede spist. De smager bare så lækkert, og man kan bare spise hundredvis af dem!

Tiden flyver af sted her i denne måned, og der er kun 6 dage til juleaften og dermed også kun 6 dage til, at jeg fylder 15 år! Glæder mig som et lille barn :)

Nok om fødselsdag, her har I opskriften!
 Ca. 80 stk.

Det skal du bruge:
125 g. sukker
200 g. margarine
1 æggeblomme
100 g. mandler
1½ tsk. vaniljesukker
250 g. hvedemel

Sådan gør du:
1. Stil mandlerne i blød i kogende vand.
2. Pisk margarine, sukker og æggeblomme godt sammen.
3. Smut og hak mandlerne groft, og bland dem sammen med hvedemel og vaniljesukker.
4. Pisk melblandningen i æggemassen, og ælt godt sammen.
5. Lad dejen hvile i køleskabet i mindst 1 time.
6. Sprøjt dejen ud på en bageplade med en sprøjtepose, eller form kransene med hænderne.
7. Bag kransene i en 200 grader varm ovn (varmluft  180 grader) i 6-8 min.
 Inspiration fra Amo

mandag den 17. december 2012

Fødselsdagsfest

I går fyldte min lillebror, Gustav, 10 år, og i den anledning kom hele vores familie og holdte fødselsdagsfest. Jeg havde været i gang med at bage lagkage, men det gik ikke helt som det skulle. Den chokoladecreme, som skulle smøres imellem lagene, blev slet ikke cremet, og måtte derfor smides ud. Heldigvis redede min kusine lagkagen med en frugtcreme i stedet for :)

I morgen kommer en opskrift på vaniljekranse, så det kan I godt begynde at glæde jer til! Her er en lille forsmag...


//Frederikke