torsdag den 3. januar 2013

Opskrift På Gulerodsfranskbrød

Første indlæg i det nye år!
I dag er det første skoledag, efter en dejlig afslappende juleferie, hvilket også betyder, at der skal smøres madpakker igen. Derfor bagte jeg dette gulerodsfranskbrød, som tager udgangspunkt, i det franskbrød jeg bagte for er par måneder siden (tjek opskriften her). Jeg undlod honning, og kom i stedet for revet gulerod og solsikkekerner i dejen. Franskbrødet blev lige så lækkert som det andet og mætter helt fantastisk!

Jeg håber, at I alle sammen kom godt ind i det nye år, og at I ser lige så meget frem til 2013, som jeg gør :)

Her har I opskriften!
 1 stk.

Det skal du bruge:
5 dl. lunkent vand
8 g. gær
3 tsk. salt
3 store gulerødder
1 dl. solsikkekerner
2 dl. havregryn
12 dl. hvedemel

Sådan gør du:
1. Opløs gæren i det lunkne vand.
2. Tilsæt salt, revet gulerod, solsikkekerner og havregryn.
3. Tilsæt melen lidt af gangen, og ælt dejen godt.
4. Lad dejen hæve i 1 time.
5. Form dejen til et franskbrød, kom det på en bageplade, og lad det efterhæve i 30 min.
6. Snit brødet med en skarp kniv, og pensl med vand.
7. Bag brødet i en 200 grader varm ovn i 30-35 min.
Inspiration fra Haps!

2 kommentarer:

  1. Hej.Jeg har prøvet at lave gulerods-franskbrød. Det blev helt vildt klæg indeni. Hvad gør jeg forkert? Jeg har gået efter opskriften😉. På forhånd tak. Hilsen Jeanne Esdam. E-mail: jeanne@esdam.dk

    SvarSlet
  2. Hej.Jeg har prøvet at lave gulerods-franskbrød. Det blev helt vildt klæg indeni. Hvad gør jeg forkert? Jeg har gået efter opskriften😉. På forhånd tak. Hilsen Jeanne Esdam. E-mail: jeanne@esdam.dk

    SvarSlet