Her har I en super nem opskrift på de lækreste kanelsnegle. Der findes da ikke noget bedre, sådan en lørdag eftermiddag, vel?
Ca. 28 stk.
Det skal du bruge:
Til dejen:
50 g. gær
2 dl. mælk
50 g. sukker
1 æg
100 g. smeltet margarine
550 g. hvedemel
Til fyld:
100 g. margarine
100 g. brun farin
2 tsk. kanel
Sådan gør du:
1. Lun mælken, og rør gæren ud heri.
2. Tilsæt sukker, æg og smeltet smør, og rør godt sammen.
3. Tilsæt hvedemelen lidt af gange, og ælt dejen godt.
4. Del dejen i to kugler, og lad dem hæve i 20 min.
5. Rul kuglerne ud i to firkanter (ca. 30x40 cm.)
6. Smelt smør og brun farin sammen i en gryde, og tilsæt kanel.
7. Smør fyldet ud på de to firkanter, og rul dem sammen.
8. Skær skiver af rullerne (ca. 2 cm.)
9. Kom sneglene på en bageplade, og lad dem efterhæve i 20 min.
10. Bag sneglene i en 250 grader varm ovn (varmluft 200) i 10-12 min.

Følg Viva La Vanilla på Bloglovin'│Følg Viva La Vanilla på Facebook
Ingen kommentarer:
Send en kommentar